
Før var allergier næsten ikke-eksisterende – nu er de almindelige hos vores hunde. Professor Agnes Wold mener, at tørfoder bærer en stor del af skylden.
”Mytejæger” og ”Støvmusenes forsvarer”, ja det er nogle af de øgenavne, som er blevet tildelt Agnes Wold, overlæge og professor i klinisk bakteriologi. Hun har længe påpeget, hvor vigtigt det er for kroppen at befinde sig i et naturligt miljø for, at den kan holde sig sund og fungere, som den skal.

Agnes Wold. (Billede: By Vogler (Own work) [CC BY-SA 4.0], via Wikimedia Commons
Fredag aften blev hun interviewet i Skavlan og talte blandt andet om, hvor forkert de fleste af os har, når vi tror, at overdreven hygiejne gavner vores sundhed. Det er tværtimod, mener hun. Vores husdyr kom på tale, og det varede ikke længe, før Agnes fremhævede vores hunde som eksempel. Før i tiden var allergier af forskellig art stort set ikke-eksisterende. Nu er de meget almindelige hos vores hunde.
”Ja, [allergierne blandt hunde og katte] er jo så steget, ligesom menneskeallergien steg i det 20. århundrede (og tredobledes mellem 1970-1990), så kom hunde- og katteallergien. Det er præcis som med mennesker; mest de, der bor i byerne, mest racekatte i stedet for huskatte, hvis [de] spiser tørfoder, så har [de] mere allergi og så videre.”
Agnes Wold

Billede: "Scratching", Lee Haywood [CC BY-SA 4.0], via Flickr
Tørfoderet er synderen
Agnes Wold mener, at tørfoder bærer en stor del af skylden, da det ikke tilfører hunden den naturlige bakterieflora, den har brug for. Ifølge hende er hunde skabt til at kunne grave op og spise ben, som har ligget nedgravet og rådnet et stykke tid. Bakterierne, som hunden får i sig via maden, og også jorden, holder dem sunde.
”Hvis du forestiller dig en hund, som den levede for 100 år siden, så spiste de jo ikke tørfoder, men de havde et ben, og så gravede de det ned i jorden, og så gravede de det op, og så [spiste] de lidt, og så grav[ede] de det ned, og så ligger det og rådner der. Det er jo sådan, de er tilpasset. Og nu spiser [de] tørfoder, og det (alt, hvad der er tørt) har jo næsten ingen bakterier i sig.”
Agnes Wold

Hund med ben. [CC0 1.0]
Jeg synes selv, det er ret komisk, når noget, der ofte ties ihjel eller viftes væk inden for veterinærmedicin, påpeges så tydeligt inden for humanmedicin.
Så hvad er så læren af dette? Jo, at du skal give din hund frisk og naturlig føde. Det er ikke sværere end det.
Se gerne hele interviewet med Agnes Wold på SVTplay, det er meget underholdende:
Skavlan afsnit 5 på SVTplay